Indvandrere og ældre er med til at drive udviklingen på det danske arbejdsmarked, siger cheføkonom.

Beskæftigelsen fortsatte med at stige i september

Lyt til artiklen

Det danske arbejdsmarked fortsætter med at buldre afsted.

I september steg beskæftigelsen således med 5100 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Dermed var der 3.069.400 lønmodtagere, hvilket aldrig er set højere før.

Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal, siger, at fremgangen særligt er trukket af indvandrere og ældre.

»Beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget markant, og stadig flere seniorer vælger at blive på arbejdsmarkedet, selv efter de har nået folkepensionsalderen«, skriver han i en kommentar.

»Det er en kæmpe gevinst for samfundet«.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her