Københavns Politi har fået anmeldelse fra skole i Valby. Elever er udelukket fra undervisning i en periode.

Skoleelever satte syrebombe ved medarbejders hjem

Lyt til artiklen

Elever fra 9. klasse på en skole i Valby anbragte i weekenden en syrebombe foran en medarbejders private hjem.

Det skriver Ekstra Bladet.

På grund af sagen er tre drenge fra klassen udelukket fra undervisningen i en periode, oplyser skoleleder på Hansted Skole, Trine Krause Larsen, til mediet.

Den ansatte er berørt af hændelsen, og sagen er meldt til politiet.

Syrebomben blev anbragt ved den ansattes dør natten til lørdag. Ingen er kommet til skade.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her