Det lyder mest af alt som plottet i en film fra 80’erne: En menneskelignende maskine støbt i jern, som har taget plads midt i retslokalet og banker med hammeren.
Men et nyåbnet forskningscenter er sat i verden netop for at undersøge mulighederne og udfordringerne ved kunstig intelligens i retssystemet – og berettigelsen af såkaldte robojudges. CenCAI (Center for Criminal Justice and Artificial Intelligence) ved Roskilde Universitet er det første i verden af sin slags.