En systemteknisk fejl påvirker togtrafik på Vestfyn og mellem Aarhus og Fredericia i weekenden.

DSB's juletrafik er ramt af problemer

Passagerer på Odense Banegård kan risikere at blive ramt af DSB's tekniske problemer. Arkivfoto. Foto: Brian Karmark
Passagerer på Odense Banegård kan risikere at blive ramt af DSB's tekniske problemer. Arkivfoto. Foto: Brian Karmark
Lyt til artiklen

Der kører lørdag og søndag ingen regionaltog mellem Aarhus, Skanderborg og Fredericia.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Årsagen er en systemteknisk fejl, lyder det.

I stedet kan man tage et Intercity-tog fra Aarhus og Skanderborg mod Fredericia, eller et lyntog fra Fredericia mod Aarhus.

Både Intercity-tog og lyntog vil standse ekstra i Hedensted.

Derudover kører der togbusser mellem Fredericia og Vejle med stop i Brejning og Børkop.

Også togtrafikken mellem Odense og Fredericia er påvirket af den systemtekniske fejl.

DSB skriver på sin hjemmeside, at der kører færre regionaltog på strækningen, og at der er indsat togbusser.

Mulighed for kompensation

Hvis man er mere end 30 minutter forsinket på sin rejse, træder DSB’s rejsetidsgaranti i kraft.

Har man krav på kompensation, kan man selv vælge, om man vil have en ny billet til samme strækning eller penge indsat på sin NemKonto.

Beløbet beregnes ud fra forsinkelsens størrelse.

Kommer man mindst 90 minutter senere frem til sin slutdestination på grund af forsinkelser eller aflysninger af tog, kan man få hele rejsens pris refunderet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her