Efter at en mand blev stukket med kniv i Hvidovre fredag, efterlyser politiet vidner.

Politiet efterlyser vidner efter knivstik ved frisørsalon

Lyt til artiklen

Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner i sag, hvor en mand blev stukket med kniv i Hvidovre fredag aften.

Det skriver politikredsen på X.

Knivstikkeriet fandt sted ved en frisørsalon på Gammel Køge Landevej.

Politiet skriver, at det vil være til stede på adressen i løbet af lørdagen.

Københavns Vestegns Politi skrev klokken 17.48 fredag, at det var massivt til stede på Gammel Køge Landevej 314B, hvor en person var svært tilskadekommen.

Senere på aftenen blev offeret meldt uden for livsfare.

Det er uvist, om nogen er anholdt i sagen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her