En dansk virksomhed har opbygget et solidt marked i USA. Nu kan Donald Trumps varslende straftold mod Danmark få kunder til at holde igen, og tvinge virksomheden til at gentænke sin forretning.
Trumps varslede straftold kan få store konsekvenser for især små virksomheder. Billedet er illustrativt og viser AeroFarms Inc., som driver en indendørs landbrugsfacilitet i Newark, New Jersey. Foto: Mike Segar/Ritzau Scanpix
Lørdag havde Ulrik Rasmussen haft et optimistisk onlinemøde med en amerikansk kunde. Få timer senere lavede han pizza i sin nye pizzaovn, da nyheden pludselig dukkede op på telefonen.
Nu læste han, at USA’s præsident truede Danmark og flere europæiske lande med straftold.