Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Inflationen falder til 0,8 procent på årsbasis i januar, efter at den var 1,9 procent i december.

Inflationen dykker markant

Foto: Cecilie Rolvung
Foto: Cecilie Rolvung
Lyt til artiklen

Inflationen har siden sommer ligget nogenlunde stabilt omkring to procent, men i januar måned faldt den ganske kraftigt.

Det fortæller Danmarks Statistik, der tirsdag har opgjort den årlige stigning i forbrugerpriserne til 0,8 procent.

Det er 1,1 procentpoint lavere end i december, hvor den lød på 1,9 procent.

Årsagen er hovedsageligt den kraftige nedsættelse af elafgiften, der fra årsskiftet faldt fra 72 øre pr. kilowatt-time til 0,8 øre.

Men også bortfaldne afgifter på kaffe, chokolade og slik trækker prisudviklingen i nedadgående retning, påpeger Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit.

»For at sætte dagens inflationstal i perspektiv, så havde inflationen i stedet heddet 1,7 procent, hvis vi havde haft en uændret moms- og afgiftspolitik«, skriver han i en kommentar til tallene.

Mens elpriserne altså var nedadgående, gik det den anden vej med fødevarepriserne, som ellers var faldet 4,5 procent de seneste fem måneder.

Det er der imidlertid ikke noget unaturligt ved, påpeger Allan Sørensen, der er cheføkonom i DI - Dansk Industri.

»Det er en årlig tilbagevendende begivenhed med stigende fødevarepriser i januar, da udløbet juletilbud på kød og smør får priserne til at vende tilbage til et mere normalt niveau«, siger han.

ritzau

De fleste tager deres fødder for givet. »Foden er så undervurderet. Men de fleste er nærmest ligeglade med deres fødder, indtil de får ondt i dem«, fortæller fysioterapeut Medde Lykke Vognsen. »Jeg ser mennesker i alle aldre. Børnehavebørn, der ikke vil gå tur, teenagere, der har opgivet at være på idrætsefterskolen, frustrerede løbere, seniorer, der ikke kan stå op og gå på toilettet om natten uden at tage sko på, fordi det gør ondt at gå de få meter på bare fødder«. Derfor ønsker hun sig en fodrevolution. Vi skal tage vores fødder alvorligt, vi skal træne dem.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her