En tidligere præst er onsdag ved Retten i Næstved blevet idømt fem måneders fængsel for at have besiddet flere end 80.000 filer med seksuelt materiale med børn.
Det oplyser Retten i Næstved. Dommen er afsagt onsdag uden retsmøde.
Retten har desuden besluttet, at den tidligere præst ikke må virke som præst i fem år.
I et retsmøde i sidste uge tilstod præsten, at han var i besiddelse af over 80.000 ulovlige filer.
Den 60-årige var ansat som præst, mens han downloadede de mange videoer og billeder med overgreb på børn.
Det var efter et tip fra fildelingstjenesten Dropbox, at politiet 17. maj 2024 ransagede præstens hjem og fandt 78.701 billeder og 2275 videoer - blandt andet på kirkens arbejdscomputere.
ritzau
fortsæt med at læse




























