En mand blev fundet livløs i vandet og er tirsdag aften i kritisk tilstand i respirator, oplyser politiet.

Ældre mand er i respirator efter fald i Roskilde Havn

Lyt til artiklen

En ældre mand blev tirsdag eftermiddag fundet livløs i vandet ved Roskilde Havn, og manden er i kritisk tilstand

Det siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi Emil Grønning.

Manden blev reddet op af både politi og brandvæsen på havnens område.

»Den seneste melding er, at manden er i kritisk tilstand og ligger i respirator«, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen om, at manden var faldet i vandet tirsdag klokken 14.06.

Den ældre mand blev siden kørt til behandling på hospitalet, hvor han fortsat tirsdag aften er i kritisk tilstand.

Mandens pårørende er underrettet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her