En ældre kvinde har fredag eftermiddag mistet livet i en brand i sit hjem nær Kalundborg, skriver TV2 Øst.

Kvinde død i villabrand nær Kalundborg

Lyt til artiklen

En kvinde i 70’erne har fredag mistet livet i en brand i sit hjem.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.

Ifølge mediet opstod branden i en villa i Gørlev syd for Kalundborg, hvor røgdykkere sent på eftermiddagen fandt kvinden, hvis liv ikke stod til at redde.

Ilden er slukket, og politiet er i gang med at undersøge årsagen til branden.

Kvindens pårørende er underrettet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her