Pårørende og en tidligere beboer kræver erstatning for episoder på bosted. Frederiksberg Kommune er frifundet.

Kommune frifindes i sag om tilsyn på kritiseret bosted

Lyt til artiklen

Frederiksberg Kommune frifindes i en sag, hvor den blev beskyldt for at have ført mangelfulde tilsyn med det kritiserede bosted Caroline Marie, oplyser Retten på Frederiksberg, der mandag har afsagt dom i civilsagen, til Ritzau.

En kvinde samt pårørende til to andre unge kvinder har stævnet kommunen og krævet 300.000 kroner hver i erstatning. De har beskyldt Socialtilsynet Hovedstaden Frederiksberg for at have svigtet i tilsynet med bostedet Caroline Marie. Byretten har mandag frikendt kommunen. Samtidig er sagsøgerne blevet dømt til at betale sagens omkostninger på 150.000 kroner.

Voldtægter, selvmord og ulovlige forhold mellem Caroline Maries ansatte og beboere fandt i 2021 sted på bostedet. Det har Jyllands-Posten afdækket på baggrund af retsdokumenter, aktindsigter, dagbøger og samtaler med 20 kilder.

De pårørende til to unge kvinder, der efter opholdet begik selvmord, er blandt sagsøgerne. Den ene var blevet udsat for et seksuelt overgreb.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her