Ingen er kommet til skade i forbindelse med uheld på Storebæltsbroen mandag eftermiddag.

Kødannelse på Storebæltsbroen mod Fyn efter uheld

Lyt til artiklen

Der er mandag eftermiddag kødannelse på Storebæltsbroen i retning mod Fyn efter et uheld.

Det oplyser Peter Vestergaard, der er vagtchef i Fyns Politi.

»Alt tyder på, at der er sket et solouheld«, oplyser vagtchefen, der tilføjer, at der ikke er melding om personskade.

Et spor er spærret i begge retninger, oplyser vagtchefen. Det spor, der er spærret i retning mod Sjælland, ventes kun at være spærret i kort tid, oplyser vagtchefen.

»Trafikken glider langsomt i begge retninger«, oplyser vagtchefen.

Ifølge P4 Trafik starter køen ved Sprogø.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her