Min fetich er så pinlig, at jeg har holdt den for mig selv. Men nu bliver trangen så svær at dulme, at jeg lægger det hele frem, skriver Annemette Grundtvig i denne hverdagsanalyse.

Det er slut! Hvor skal jeg nu få afløb for min forbudte drøm

Mit nostalgitrip er blevet låst inde. Banken ved vist ikke, hvor meget personlig betjening betyder.  Kollage: Mads D'Alterio Djervig. Originalfoto: Pixabay, Pexels, Thomas Borberg
Mit nostalgitrip er blevet låst inde. Banken ved vist ikke, hvor meget personlig betjening betyder. Kollage: Mads D'Alterio Djervig. Originalfoto: Pixabay, Pexels, Thomas Borberg

At længes mod skibskatastrofer og pludselig død som Ole Jastrau i Tom Kristensens roman ’Hærværk’ har altid affødt en vis respekt i mit fag, mens det ikke giver meget street credit at længes efter tryghed og orden.

Derfor er jeg gået stille med min fetich for at tælle penge og opbygge sikkerhed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her