Statsadvokaten har droppet en sag mod en ansat i politiet, som i september sidste år blev sigtet for voldtægt og stillingsmisbrug.
Det oplyser anklagemyndigheden til DR Nyheder.
Sagen er blevet efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), og derefter har Statsadvokaten skulle tage stilling til, om der kunne rejses tiltale.
Der er så sket påtaleopgivelse, så sigtelsen altså frafaldes.
Ifølge Politiklagemyndigheden handlede mistanken om, at den ansatte skulle have voldtaget en person i forbindelse med en såkaldt forkyndelsesforretning.
Forkyndelse kan dække over, at det skal sikres, at et brev eller en meddelelse fra retten når frem til en borger. Det kan for eksempel være en indkaldelse eller et anklageskrift.
Den forurettede i sagen har mulighed for at klage til Rigsadvokaten over den droppede sigtelse.
ritzau
fortsæt med at læse




























