Der var i flere tilfælde tale om droner, da Forsvaret i en periode på to uger i efteråret modtog knap 200 meldinger om luftobservationer i dansk luftrum.
Det konkluderede Forsvaret fredag i en evaluering af dets indsats i forbindelse med luftobservationerne fra 22. september til 6. oktober sidste år.
»Vi baserer vores konklusioner på baggrund af soldaternes observationer«, sagde forsvarschef Michael Hyldgaard på et doorstep i Forsvarsministeriet.
Han var sammen med forsvarsminister Jeppe Bruus (S) med til at præsentere den del af evalueringen fra Forsvarskommandoen, som ikke er klassificeret.
Flere gange forsøgte journalister at få svar på, hvorvidt der var tale om droner fra ’fremmede magter’.
Hverken ministeren eller forsvarschefen svarede imidlertid direkte på, hvorvidt de ved, hvor dronerne stammede fra. I stedet understregede Jeppe Bruus, at dronerne er en del af den hybride påvirkning.
For det er ifølge ministeren muligt at kæde droneaktiviteten over Forsvarets områder sammen med hybridangreb, selv om man ikke står med det fysiske bevis i hånden.
»Vi er i en hybridkrig, hvor Rusland laver hybridkrig mod Vesten«, sagde ministeren.
Det fremgår af evalueringen, at Forsvaret som udgangspunkt ikke kender aktøren og dennes motiver.
Men »når vi lægger tingene sammen, så tænker jeg, at vi godt kan regne det ud«, sagde forsvarschefen uden at uddybe nærmere.
Evalueringen beskriver videre, at de godt 200 meldinger fra Forsvarets enheder var af varierende kvalitet. De spænder fra observationer af noget, der kunne have været et svævefly, til andre eksempler, hvor der i flere tilfælde ’har været tale om droner’.
Det er baseret på tekniske informationer samt rapporteringer fra soldater, som har brugt deres øjne samt radarudstyr og termisk udstyr.
Forsvaret kommer med eksempler på observationer. Den 26. september modtog Forsvaret meldinger fra en flyvestation om droner over en periode på seks timer.
Forsvaret forsøgte at neutralisere de formodede droner med jamming, hvor radio- og gps-signaler bliver forstyrret eller blokeret. Der blev også taget et haglgevær i brug.
»Hvad angår hændelsen ved Borris Skydeterræn - om der blev skudt efter et fly - så konkluderer Forsvaret også, at det ikke var tilfældet«, sagde Bruus.
Ministeren refererer til et af de andre eksempler på observationer, som Forsvaret fremlægger. Her afgav soldater skud med håndvåben mod en ’formodet’ drone på ordre fra den vagthavende.
I første omgang opdagede en medarbejder et flyvende objekt på nattehimlen over lejren. Det blev kontrolleret, at der var tale om et kommercielt fly i 2800 meters højde.
Ti minutter senere observerede flere medarbejdere et andet objekt, der fløj ind over lejren i 150-200 meters højde. Da objektet var fløjet ud over skydeterrænet, afgav skytter 43 skud med deres geværer mod objektet.
På det tidspunkt var der ikke ’relevante’ flyvninger over Borris. Det kommercielle fly var fløjet væk fra området ifølge Forsvaret.
Dermed vurderes det, at det ikke er sandsynligt, at der ved en fejl blev skudt mod et bemandet luftfartøj.
Samlet set viser evalueringen, at Forsvaret kunne have stået stærkere i forhold til at håndtere hændelserne. Blandt andet kunne Forsvarets evne til at opdage droner have været bedre.
»Mere præcise og stringente indrapporteringer ville have skabt en bedre forståelse af situationen fra starten af«, hedder det.
Der var også mulig droneaktivitet på andre områder end Forsvarets i efteråret. Blandt andet ved Københavns Lufthavn.
Rigspolitiet oplyser, at ’Københavns Politi i nærmeste fremtid forventes at melde ud om sin efterforskning i sagen om mulige droneobservationer’.
Når det sker, forventer Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Alex Ahrendtsen, at der kommer klarere svar.
»En rygende pistol kan jeg ikke give dig med den her evaluering«, siger han.
Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, hæfter sig ved, at der netop var tale om en evaluering. Han mener, at tidligere forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) havde stillet forsvarsforligskredsen en redegørelse i udsigt.
ritzau
fortsæt med at læse
