Fuld digital adgang for 149 kr./md. i op til 6 måneder.

Mand lå værgeløs på jorden, mens han blev slået af to andre mænd, lyder sigtelse. Han afgik senere ved døden.

To mænd sigtet efter dødsfald på Nordvestfyn

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

En 46-årig mand og en 25-årig mand er sigtet for vold med døden til følge, efter at en mand afgik ved døden i Harndrup på Nordvestfyn lørdag aften.

Det skriver Fyens Stiftstidende, der er til stede ved et grundlovsforhør søndag, hvor mændene fremstilles.

Alderen på afdøde kendes ikke, ligesom det heller ikke fremgår, om mændene kendte hinanden.

Mændene blev anholdt lørdag. De mistænkes for at have tildelt manden adskillige slag mod hoved og krop.

Ifølge sigtelsen fortsatte slagene, mens offeret lå værgeløs og fastholdt på jorden, skriver mediet.

Fyns Politi har søndag aften ingen kommentarer til sagen.

Fyens Stiftstidende skriver, at grundlovsforhøret foregår for lukkede døre.

Dermed kan offentligheden ikke få indsigt i, hvilke beviser politiet har mod de to mænd, og hvad de eventuelt selv har forklaret i sagen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her