Hvad er særligt overraskende for dig i den her rapport?
»Først og fremmest har det været rystende læsning. En af de ting, jeg hæfter mig ved, er, at der er en del drabsofre, som forinden har haft kontakt med nogle gange flere forskellige myndigheder, men hvor man ikke formår at gribe dem. Jeg er overrasket over, at der er så dårlig kommunikation på tværs af myndighederne. At man ikke er i stand til at se det bredere billede. At der ikke et sted er nogle alarmklokker, der ringer. Det er ikke godt nok, som det er nu. Vi skal gribe de her mennesker bedre«.




























