»Jeg har de senere år tænkt over, hvad dræbersnegle mon kalder mennesker? Altså set i forhold til, hvordan vi kører på dem og dræber løs«, siger Mickey Gjerris.
Han er ph.d. i bioetik og forfatter, senest til ’Dyrenes bog – det begynder med os’, som blandt andet handler om vores forhold til de andre væsner, vi deler planeten med. Politiken har ringet til ham, for at høre hans syn på de dyr, vi frygter eller bekriger.