Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Pølser af mærket Carl Vollstedt solgt i grænsebutikken Fleggaard tilbagekaldes, da der kan være metal i dem.

Pølser solgt i Fleggaard tilbagekaldes efter fund af metalstykker

Lyt til artiklen

Pølser solgt i grænsebutikken Fleggaard tilbagekaldes efter fund af metalstykker.

Det skriver Fleggaard på sin hjemmeside.

»Vores leverandør Delika Food Group A/S tilbagekalder hermed produktet Carl Vollstedt Guld Sardel, 900 gram, da der er konstateret en fejl på varen«, lyder det.

Der kan være en sundhedsrisiko forbundet med at spise produktet.

»Vi opfordrer derfor kraftigt til, at du stopper med at bruge det med det samme«, skriver Fleggaard.

Der er tale om pølser med bedst før-datoen 23. august 2026.

Købere af produktet opfordres til at kassere pølserne eller aflevere dem i en af Fleggaards butikker.

»Vi beklager dybt den ulejlighed, dette måtte medføre«, skriver butikken i tilbagekaldelsen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her