Forleden landede et kompagni på 170 danske kampsoldater i Letland, hvor de skal være med til at afskrække russerne fra at angribe en tidligere vasalstat, som i dag er medlem af Nato. Kompagniet danner en slags fortrop, for til august rejser op mod 850 soldater til det baltiske land, hvor de skal være frem til december og afløser en svensk bataljon.
»Styrket tilstedeværelse i Baltikum er også en styrkelse af vores egen sikkerhed, og derfor har regeringen i dag rådført nævnet om, at regeringen nu på baggrund af en anmodning fra Letland udvider tilstedeværelsesperioden i Camp Valdemar«, sagde forsvarsminister Jeppe Bruus (S), da Folketingets Udenrigspolitiske Nævn blev orienteret.