Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skal i gang med at ansætte flere hundrede nye medarbejdere i 2026.
Det skriver Børsen.
Det fremgår ikke, hvor mange medarbejdere FE har, da det konkrete antal er hemmeligt.
»I 2026 kommer vi til at ansætte flere hundrede nye medarbejdere, og mange af dem kommer til at beskæftige sig med de komplekse it-opgaver, vi løser, siger Mark Fiedel, chef for cyber i FE, til Børsen.
Der skal særligt oprustes inden for it- og cyberoperationer, lyder det.
Det gælder blandt andet evnen til at angribe og ødelægge modstanderes digitale infrastruktur.
FE retter udelukkende sine operationer mod udenlandske aktører, og her er især Rusland og Kina i fokus.
ritzau




























