Østjyllands Politi er mandag rykket ud til en trafikulykke i Hasselager. Politiet kalder det alvorligt.

Alvorlig ulykke i Aarhus-forstad ventes at spærre vej i flere timer

Lyt til artiklen

Østjyllands Politi er mandag rykket ud til en alvorlig trafikulykke på Genvejen i Hasselager lidt uden for Aarhus.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Her forlyder det også, at politiet forventer, at man tidligst kan genåbne vejen klokken 14.00 mandag.

Derfor opfordrer politiet også til, at bilister kører ad andre ruter.

Østjyllands Politi skriver ikke noget om de nærmere omstændigheder ved ulykken, eller om hvorvidt nogen er kommet til skade.

Ifølge TV2 Østjylland har Østjyllands Brandvæsen i Aarhus Syd kaldt ud til en melding om fastklemte, og det skal dreje sig om en ulykke med en lastbil og en personbil.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her