Tilbud: Læs og lyt til Politiken digitalt for 149 kr./md.

86-årige dronning Margrethe opholder sig på Chateau de Cayx, hvor hun traditionen tro er taget på marked.

Dronning Margrethe er i Sydfrankrig og besøger det lokale marked

Foto: Valentine Chapuis/Ritzau Scanpix
Foto: Valentine Chapuis/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Efter tidligere på sommeren at have opholdt sig på Gråsten Slot er dronning Margrethe ankommet til Cahors i det sydlige Frankrig.

Lørdag formiddag var hun traditionen tro på det lokale marked for at købe ind.

Af billeder kan man se, at dronningen iført lys nederdel og lyserød trøje er ledsaget af en hofdame og sine livvagter.

Det fremgår også af billederne, at dronningen bevæger sig rundt med en stok.

Kongehuset bekræfter over for ugebladet Her&Nu, at dronningen er på et privat ophold på Chateau de Cayx ved Cahors.

Chateau de Cayx har været ejet af kongefamilien siden 1974, og slottet har gennem årene været den kongelige families base i Frankrig.

I prins Henriks levetid tilbragte dronningen og prinsen flere uger hver sommer på det franske vinslot.

Dronning Margrethe har fortsat denne tradition efter prinsens død i 2018.

Den 86-årige dronning blev tidligere på året indlagt med hjertekrampe og fik foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.

Hun var også indlagt til behandling for en blodansamling i hofteregionen.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her