Lyt til artiklen
Jeg glemmer aldrig turen til Vestjylland, hvor Satan pludselig viste sig i drengen, jeg her kalder Abel ...
Det gik på tur. Jeg og andre stod og bad, nogle skubbede til ham, andre gav ham lussinger, mens han hang på hovedet. Abel forsvandt og så ikke længere bange ud. Det var, som om han ikke var til stede og lukkede sig inde i sig selv, og det blev tolket som stædighed og beviset på, at han holdt så meget fast i det, der havde overtaget ham.
Så sagde Ruth:
»Smid ham i poolen«.
