Den har haft en dødsdom hængende over hovedet i over et halvt år. Jægere har fra deres skjul forsøgt at få ulven i sigtekornet, og myndighedernes folk har rykket ud, når borgere har observeret det vilde dyr. Altid for sent.
Indtil torsdag 13. august, da en medarbejder fra Naturstyrelsen kort før klokken 22.00 rettede sit våben mod den såkaldte problemulv og fra 10 meters afstand affyrede et dræbende skud nord for Oksbøl i Vestjylland.