Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

En motorcykel og en bil er stødt sammen på østjysk landevej. Føreren af motorcyklen meldes dræbt.

Fører af motorcykel dræbt – passager i kritisk tilstand

Lyt til artiklen

En 66-årig mand er død i en trafikulykke ned Haslund nær Randers, oplyser Østjyllands Politi på Politi Update.

Manden var fører af en motorcykel, som kolliderede med en bil.

På motorcyklen var en 45-årig kvinde med som passager. Hun meldes ifølge politiet i kritisk tilstand.

Ulykken er sket på Hammelvej ved Haslund, og vejen er i forbindelse med politiets og beredskabets arbejde på stedet spærret i begge retninger.

Østjyllands Politi oplyser, at passagererne i bilen er uskadte.

Politiet har ikke oplyst, hvornår ulykken skete, ligesom det heller ikke er oplyst, hvorvidt de pårørende er blevet underrettet.

Hos P4 Trafik er ulykken registreret første gang klokken 11.59.

Ifølge TV 2 Østjylland er en lægehelikopter lettet fra stedet, og en bil ligger med bunden i vejret i grøften, mens den forulykkede motorcykel ligger på den ene vejbane.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her