Det er stadig uvist, hvad der præcis lå bag knivdrabet på en 16-årig dreng til en såkaldt puttefest i Roskilde fredag. Ikke desto mindre har den tragiske hændelse sat gang i debatten om arrangementer, hvor hundredvis af unge fra forskellige gymnasier mødes i en park eller skov for at drikke alkohol i forbindelse med skolestarten.
Står det til forperson for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, der også er rektor på Frederiksberg Gymnasium, burde de slet ikke finde sted.