Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

En mand er bragt til hospitalet i lægehelikopter efter et fald fra en ejendom i et boligområde i Herning.

Flere personer anholdt efter 27-årig mands fald fra ejendom

Arkivfoto Foto: Jens Dresling
Arkivfoto Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

En 27-årig mand er kommet alvorligt til skade i forbindelse med et fald fra en ejendom ved Brændgårdsparken i Herning.

Det skrev Midt- og Vestjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update lidt før klokken 20 lørdag aften.

Knap en time senere lyder det, at ’flere personer’ er blevet anholdt i relation til sagen.

»Vi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om baggrunden for deres anholdelse«, skriver politiet.

Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner, der kan have set noget mistænkeligt omkring Brændgårdsparken lørdag eftermiddag eller aften.

Derudover opfordres man også til at henvende sig, hvis man har videooptagelser fra området. Det kan eksempelvis være fra et dashcam i en bil, lyder det.

Brændgårdsparken er et boligområde i Herning, som består af cirka 300 familieboliger i etagebyggeri.

Manden blev efter hændelsen bragt til hospitalet med lægehelikopter.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om hans tilstand.

De pårørende er underrettet.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her