I omegnen af 56 millioner kroner er på vej ud til mere end 1.200 danske landmænd, der har søgt staten om kompensation for indkøb af stoffet Bovaer, der får køer til at producere mindre metan og dermed skal nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser.
Men langtfra alle de landmænd, der har søgt kompensation, har reelt levet op til betingelserne for at få dækket deres udgifter. Det fortæller flere kilder til Politiken.
Blandt andet formanden for Danske Mælkeproducenter, Jørgen Schmidt, der »kender eksempler« på landmænd, der har søgt myndighederne om kompensation for deres udgifter til Bovaer, selv om de »i virkeligheden har smidt det i skraldespanden«: