13 kinesere og en dansker er onsdag blevet anholdt og sigtet i en sag om hvidvask for samlet over 100 millioner kroner samt momssvig for 24 millioner kroner.
Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.
Hvidvasken skal blandt andet være foregået gennem handel med værdifulde designertasker, og to af de sigtede er ansatte fra en luksusvarebutik i København.
11 af de anholdte vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret klokken 9.
ritzau