1 dag tilbage: Læs og lyt til Politiken digitalt for 149 kr./md.

Retten i Odense har givet sammenlagt mere end ti års fængsel til kvinde og to mænd.

Ukrainsk kvinde bestilte råt overfald i villa i Odense

En ukrainsk kvinde er tirsdag dømt for at have bestilt et brutalt overfald på en mand i en villa i Korup ved Odense.

Det skriver fyens.dk.

Den 27-årige Olena Biloshapka, der i hjemlandet har været politibetjent, straffes med fængsel i fire år, ligesom hun udvises for bestandigt af Danmark.

Kvinden ville have to mænd til at overfalde sin eks-kæreste i en Airbnb-ejendom i april sidste år.

Men han var ikke til stede. I givet gik de to voldsmænds besøg ud over et polsk par bestående af en mand og en kvinde, der havde lejet et værelse i villaen.

Manden blev blandt andet slået med en mukkert, rapporterer fyens.dk om dommen.

Sammenlagt er kvinden og to medtiltalte mænd idømt fængsel i mere end ti år for vidnetrusler, ulovlig tvang, trusler og grov vold, meddeler anklagemyndigheden i et opslag på Anklager Update.

Overfaldsmændene var Rune Wiis Nielsen og Benjamin Lundgaard.

Sidstnævnte var også tiltalt for andre lovovertrædelser og har ligesom kvinden fået fængsel i fire år. De har begge anket til landsretten.

Nielsen har fået to år og tre måneder og har modtaget afgørelsen, skriver fyens.dk.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her