Politikens chefredaktør Christian Jensen indgiver en af de kommende dage en anmeldelse af politiets slag mod en Politiken-fotograf til Politiklagemyndigheden.
Det sker, efter at en af Politikens fotografer lørdag i to omgange blev slået med knippel af den samme kampklædte betjent ved Højbro Plads i København. Fotografen var til stede i området omkring Christiansborg Slotsplads for at dække lørdagens demonstrationer for og imod remigration.