DSB har bestilt togbusser til udfordret strækning på Fyn, mens Banedanmark udbedrer overgravet kabel.

Overgravet kabel forårsager flere togaflysninger

Der kører i øjeblikket ingen regionaltog mellem Odense og Fredericia. Det gælder foreløbigt frem til klokken 14.

Det skriver DSB i en opdatering på sin hjemmeside.

Der er bestilt togbusser, og Rejseplanen er opdateret, lyder det.

Intercitytog og lyntog kører fortsat på strækningen, oplyser DSB.

Der har været længere rejsetid og færre tog mellem Odense og Fredericia siden tirsdag. Det skyldtes ifølge DSB en brand i en sikringshytte ved Aarup.

Mandag skulle alle tog have kørt igen. Men et overgravet kabel betyder, at det alligevel ikke er muligt, skriver DSB.

Banedanmark arbejder på at udbedre det overgravede kabel, lyder det.

Der udbrød brand i en sikringshytte ved den vestfynske stationsby Aarup fredag den 9. oktober.

En sikringshytte er et mindre teknisk hus langs jernbanen, som indeholder elektronik og udstyr til jernbanens signalsystem.

Skaderne fra branden medførte signalfejl på togbanen mellem Middelfart og Odense og førte på dagen til større forstyrrelser i togtrafikken på Fyn og på tværs af landet.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her