13 års fængsel for skuddrab på autoværksted

Retten i Næstved har idømt en 59-årig mand 13 års fængsel for at have dræbt en 52-årig mand med et skud i hjertet på et autoværksted i Brøndby.

Den dræbte blev efterfølgende puttet i en plastiktønde og brændt til ukendelighed.

Strafudmålingen er i tråd med anklagemyndighedens krav om en straflængde, der både tager højde for drabet, men også for at liget efterfølgende blev brændt.

Retten lægger særligt vægt på den 59-åriges adfærd efter drabet samt hans forsøg på at påvirke sagens efterforskning.

Ud over fængselsstraffen skal den dømte, Rahmat Saeidzadeh Khanghah, betale en erstatning på knap en halv million kroner til afdødes hustru og børn.

Drabet fandt sted i 2025.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her