Chokoladejulemænd tilbagekaldes af frygt for insekter

Salling Group tilbagekalder chokoladejulemænd, der er blevet solgt i Netto-butikker øst for Storebælt og på Samsø.

Det skyldes risiko for insekter og spor fra dem, advarer dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om net med chokoladejulemænd i fra mærket Curré. Både Curré-produktet ’Julemænd’ og Curré-produktet ’Mælkefyldte julemænd’, der har holdbarhedsdato den 29. februar 2028.

Produkterne skal kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor de er købt - man behøver ikke at have bonen med, oplyser Salling Group.

Ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her