Opførelsen af et omdiskuteret datacenter i Tårnby er sat i bero. Det fortalte borgmester Allan S. Andersen (S) i går ved et borgermøde, som kommunen havde inviteret til. Datacentret har mødt massiv kritik fra lokalsamfundet.
»Det er jo nogle voldsomme bygninger, der skal stå 50 meter fra folks boliger, så vi er mange, der er frustrerede over det«, siger Hans Kofoed, der er næstforperson i grundejerforeningen Grønnehave på Amager.