Søndag
Kl. 21.34 Nå..!?! Måske man bare skulle lære at holde sin kæft. Kom til at spørge Natascha, om jeg ikke snart skulle finde et andet sted at bo. Og så sagde hun bare, at jo, det ville egentlig være meget rart. Lige midt i 'Ørnen'. Glemte, at hun er lige så straight som et cirkulære. Og aldrig opdager, når man i virkeligheden fisker efter noget bekræftelse. Og en hel masse: Hvor er det dejligt, du er her. Med alle dine børn. Og alle dine kufferter. Bliv, bliv, bliv. ... Damn, altså. ...



























