»Jeg var lige gået i seng, da jeg vågnede ved, at hele huset rystede, og min seng bevægede sig. Så kunne jeg høre vinduer, der smadrede. Da jeg kom ud på vejen, var der brandbiler og politi«.
Maria Johansen, der er nabo til pizzeria Napoli på Valby Langgade 231 i København, fik en brat vækning, da pizzeriaet natten til i går blev ramt af en eksplosionsagtig brand. Forretningens 120 kvadratmeter udbrændte, og møbler og glassplinter blev spredt ud over hele vejen, mens en grøn Fiat Punto foran pizzeriaet fik buler og vinduerne blæst ind.




























