Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S) blander sig nu i debatten mellem kommunerne og regeringen, der handler om, hvorvidt kommunerne har penge nok til at sikre borgerne en anstændig service.
Det gør hun, fordi Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl i går sendte en ordentlig lussing af sted til kommunerne, som han kritiserede for ikke at være deres opgave voksen, når de ikke vil tage ansvaret for deres egen økonomi.



























