Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er enig med kommuner, a-kasser og Arbejdsformidlingen om at stramme op for fremover at undgå, at arbejdsgivere ikke kan få besat job, samtidig med at der er ledige på området.
»Vi er blevet enige om, at vi skal blive mere konsekvente med hensyn til at anvise arbejde og pålægge de ledige at søge arbejde. Kommunerne skal i højere grad diskutere konkrete job med deres kontanthjælpsmodtagere, og a-kasserne skal være konsekvente over for ledige, der i realiteten ikke står til rådighed«, siger Claus Hjort Frederiksen efter et samråd i Folketingets arbejdsmarkedsudvalg.



























