Just hjemvendt fra Afghanistan i nat afviser forsvarsministeren den kritik, Kaptajn Mernild i weekenden i Politiken rettede mod forholdene i Afghanistan.
Kaptajnen hævdede blandt andet, at han var sendt af sted uden den nødvendige træning, og at den briefing, han forinden havde fået om forholdene i Afghanistan, kun havde varet mellem en halv og en hel time. Derudover kritiserede han, at han ikke selv var trænet i de våben, hans soldater brugte.




























