Justitsminister Lene Espersen (K) er ikke begejstret over, at en politimand har tabt et fortroligt PET-papir, der blev fundet på Buddinge Station.
»Jeg er enig med chefen for PET i, at det er dybt beklageligt, at et fortroligt PET-papir er blevet fundet på et offentligt tilgængeligt sted. Jeg har noteret mig, at PET's ledelse øjeblikkeligt har taget affære efter episoden og at tjenestens interne sikkerhedsprocedurer er blevet indskærpet overfor samtlige medarbejdere«, siger Lene Espersen.



























