B.T. kom ikke på gaden i dag. Årsagen var en strejke blandt trykkeriarbejderne på Sjællandske Avistryk A/S i Slagelse, oplyser B.T. Det var ikke muligt at få oplyst årsagen til strejken.
»Vi er meget kede af situationen, og vi forsøger at informere vores kunder og gøre skaden god igen, så godt vi kan, men vi har ingen indflydelse på konflikten«, siger chefredaktør Tina Kristensen.



























