Videnskabsminister Helge Sander (V) ville i går på et samråd ikke klart melde ud, om der vil blive brugt tvang til at få de planlagte universitetsfusioner på plads.
På den ene side fastholdt Helge Sander, at alle fusioner skal ske frivilligt – på den anden ville han ikke love, at IT-Universitetet i København og Handelshøjskolen i Århus så slipper.




























