Ved årsskiftet trådte regeringens krav om, at forældrene skulle betale mindre for at få passet deres børn hos dagplejen eller i vuggestuen i kraft. Forældrenes betaling blev sat ned fra maksimalt 33 til maksimalt 25 procent af pasningsudgifterne – en besparelse på 500-1.000 kroner i landets familiebudgetter. I dag, otte en halv måned senere, beder forældrene om at få lov til at betale det, de gjorde før – hvis bare kvaliteten af pasningen kan forblive den samme i stedet for at blive beskåret, som den netop er blevet i mange kommuner. Det viser en spørgeundersøgelse som analyseinstituttet Vilstrup har lavet for BUPL, forbundet for pædagoger og klubfolk.
Hellere bedre end billigere
80 procent af de 743 interviewede forældre fra hele landet synes, at regeringen i stedet for at sætte taksterne for børnepasning ned skulle bruge pengene på at forbedre pasningsordningerne.
»Det kan jeg kun se som et udtryk for, at folk hellere vil have kvalitet for deres børn, end flere penge til sig selv. Det hjælper jo ikke noget, at man har råd til at købe fladskærme og dyre flyverdragter til sine børn, hvis de har det dårligt, når de er i daginstitution«, siger BUPL’s formand Henning Petersen.
Takstnedsættelserne, som også involverer en ny runde til næste år – denne gang for alle børn under skolealderen – blev vedtaget af et næsten enigt Folketing. Den samlede merudgift for stat og kommuner bliver på en mia. kr.
Kun Det Radikale Venstre stemte imod, og partiets socialordfører Martin Lidegaard glæder sig over forældrenes prioritering. Han var i forbindelse med vedtagelsen med til at udarbejde et ændringsforslag, som skulle gøre det muligt for kommunerne selv at vælge om de ekstra penge fra staten skulle gå til takstnedsættelser, eller bedre kvalitet. Et forslag som kun SF stemte for.
Kig ud i virkeligheden
»Det eneste, man ikke kan købe i dag, er ordentlig kvalitet på pasningsområdet. Jeg synes, at partierne bag det her forslag nu bør tage en dyb indånding og kigge ud i virkeligheden, hvor forældre nu direkte aktionerer for at få ændringer«, siger Martin Lidegaard.
Socialordførerne i de to regeringspartier, Venstre og de konservative, afviser imidlertid præmissen for spørgsmålet i undersøgelsen. For dem er det ikke et spørgsmål om enten eller, men både og. Hans Andersen (V) henviser således til de to mia. kroner, som partiet under valgkampen lovede at tilføre pasningsområdet – et beløb som regeringens kritikere i øvrigt har gjort opmærksom på i landsdækkende avisannoncer.
»Vi er også med på, at kvaliteten skal være god i dagsinstitutionerne. Vi fik de første 400 mio. på plads sidste år, og nu skal vi så til at finde de sidste 1,6 mia. i forbindelse med finanslovsforhandlingerne«, lover Hans Andersen.
Forrykt med besparelser
Socialdemokraternes socialordfører Lise von Seelen mener også, at der skal være råd til det hele. Hun mener bare ikke, at regeringen gør det muligt for kommunerne.
»Det er helt forrykt, at der overhovedet er besparelser på dette område. Landets økonomi er jo fremragende«, siger hun.
BUPL’s undersøgelse viser desuden – ikke overraskende – at forældrene over en bred politisk kam er utilfredse med og modstandere af besparelser og nedskæringer på dagsinstitutionsområdet. 84 procent har svaret, at de vil være utilfredse, eller meget utilfredse med besparelser, og hele 93 procent af forældrene er imod en reduktion i antallet af ansatte i deres barns daginstitution.
