Danske kalve får det værre

En kalvemørbrad kan få tænderne til at løbe i vand hos de fleste. Men det saftige kød kan godt give dårlig smag i munden. Ofte har dyret nemlig levet under forhold, der strider mod de regler, der skal beskytte dyret mod at lide overlast i dets korte liv. Mange kalve i danske stalde får ikke nok vand. De har for lidt plads. De kan ikke røre andre dyr. De bliver bundet, selv om det har været forbudt i årevis. Det hænder, at kalvene oplever voldsomme smerter, fordi deres horn bliver skåret af, uden at en dyrlæge har bedøvet dyrene først. Nogle gange undlader landmanden at skære halsen over på kalven, efter at den har fået slået panden ind med boltpistolen. Så risikerer dyret at ligge og lide, mens det venter på døden. Det fremgår af Fødevarestyrelsens rapport om dyrenes velfærd i 2005. »Der er tale om meget grove sager, og de er så udbredte, at der ikke bare er tale om enkelte brodne kar i kvægbranchen. Vi har at gøre med et helt erhverv, der sætter ønsket om at tjene penge højere end dyrenes velfærd«, siger direktør Ole Münster fra Dyrenes Beskyttelse. Kalvene har fået det værre Rapporten viser, at kalvene har fået det værre: Året forinden, i 2004, blev 13 landmænd med kvægbesætninger politianmeldt ud af i alt 1.182 kreaturlandbrug, der fik besøg af kontrolkorpset – altså godt én procent af de undersøgte besætninger. Men i den seneste rapport blev over tre procent meldt til politiet, nemlig 28 landmænd ud af 844. Altså cirka en tredobling – til trods for den store bevågenhed på dyrenes velfærd. Dyrlægerne gav 410 indskærpelser i staldene, fordi kalve ikke blev behandlet ordentligt. 46 forhold var så slemme, at det gav anledning til politianmeldelse. I staldene hos de voksne kreaturer gav dyrlægerne 94 indskærpelser og politianmeldte 19 forhold. Her er problemet som regel, at kvægavleren ikke behandler syge dyr ordentligt. De kan mangle medicin, foder, vand og et blødt sted at ligge. »Situationen er alvorlig, og den klæder ikke landbruget. Branchen har en stor opgave foran sig med at rette op og give dyrene bedre forhold«, siger specialkonsulent Birte Broberg fra Fødevarestyrelsen. Kalve skal have adgang til vand, så de kan slukke tørsten. De er flokdyr, så de skal kunne se og røre artsfæller. Ellers bliver de stressede og bange. De har brug for plads, så de kan bevæge sig, og derfor må de ikke bindes fast. Og de skal bedøves, før landmændene brænder deres horn af. Ellers får dyrene voldsomme smerter.
Mere kontrol De mange brud på disse og andre forskrifter får Dyrenes Beskyttelse til at kræve mere kontrol. I øjeblikket besøger Fødevarestyrelsen kun fem procent af besætningerne på et år. Tallet skal op på ti procent, mener foreningen. »Som det er nu, ser vi desværre kun toppen af isbjerget«, siger direktør Ole Münster, der samtidig opfordrer politikerne til at hæve bødestraffen og fratage de værste syndere retten til at holde dyr. Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Christian H. Hansen, støtter tanken om strengere straffe. I første omgang har han dog en klar forventning om, at kvægbranchen en gang for alle nu giver dyrene anstændige forhold. Ellers falder hammeren. »Og hvis branchen ikke vil forstå det på den diplomatiske måde, så bliver det den hårde måde, hvor de mister retten til at have kvæg«, siger ordføreren. Gårdejer og formand for Dansk Kvæg, Peder Philipp, erkender, at mængden af overtrædelser er problematisk. »Jeg tager selvfølgelig den rapport meget alvorligt. Nu må vi analysere problemerne, så vi kan få en løsning. Vi tager klar afstand fra alle, der ikke behandler dyr efter forskrifterne«, siger han. Det fremgår af Fødevarestyrelsens rapport, at grisene heller ikke har det for godt. 46 svinebesætninger blev meldt til politiet – primært fordi syge dyr ikke behandles ordentligt.