Der er så mange folk fra indvandrermiljøet, der aldrig anmelder trusler og chikane, at Politiets Efterretningstjeneste nu overvejer en særlig kampagne, der skal øge opmærksomheden om den racistiske vold.
PET skriver i sin netop offentliggjorte årsrapport, at man fra sine møder med imamer og andre har fornemmet, at der er en vis resignation over for at anmelde hærværk og andre former for chikane med racistisk motiv. Folk tror med andre ord ikke, at det fører til noget.



























