De danske øer lokker med løfter om fred, ro og et stress-befriet liv.
Flere og flere lytter, når sirenesangen lyder fra øerne. I den kommende weekend holder Læsø et Åben Ø-arrangement, der skal lokke interesserede til at besøge det lille samfund i Kattegat. Og interessen har været stor: Antallet af tilmeldte er så højt, at listen over deltagere har måttet lukkes. Resten kan komme på en venteliste til næste års arrangement.



























