Tiden er moden til, at det skal være lovpligtigt at cykle med en hjelm spændt om kraniet, mener de radikale. Dermed vil op mod 900 hovedskader årligt kunne undgås.
Loven skal dog i første omgang ikke gælde hele befolkningen, men kun de 0-15-årige – ligesom man kender det fra Sverige. »Vi mener, at man skal starte et sted for at skabe opmærksomhed. Blandt de 0-10-årige er det op mod 40 procent, der kører med hjelm. Men blandt de 10-15-årige er det under 10 procent, der bruger hjelm, så med loven håber vi at skabe en holdningsændring og en kultur omkring brug af cykelhjelm«, siger trafikordfører Simon Emil Ammitzbøll.



























