Kvinder afstår fra fagforeningsposter

Ude på landets kage- og chokoladefabrikker arbejder en stor gruppe kvinder med at producere og pakke sødt til danske slikmunde. Det hænder, at de har en kvindelig tillidsrepræsentant på virksomheden, men ser man på toppen af deres fagbevægelse, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), er det lutter mænd. NNF’s kønsfordeling viser en tydelig tendens i den danske fagbevægelse. Jo højere til tops i fagbevægelsen, jo færre kvinder finder man på tillidsposter. De seneste tal fra LO’s ligestillingsregnskab viser, at selv om halvdelen af LO’s medlemmer er kvinder, gælder det kun for hver femte i medlemsforbundenes daglige ledelse. Statens Socialforskningsinstitut (SFI) giver i en ny undersøgelse, der er lavet for LO, forklaringerne på den skæve kønsfordeling. Fordomme skræmmer Undersøgelsen peger først og fremmest på fagbevægelsens ry som gammeldags og mandsdomineret og en bevægelse, der kræver et livslangt fuldtidsengagement, som de barrierer, der holder kvinderne borte. »Mange har den opfattelse, at fagligt arbejde er et kald for livet. Derfor er det vigtigt, at forbundene skilter med konkrete karrieremuligheder, hvor det stadig er muligt at passe familien ved siden af«, siger projektleder for undersøgelsen Helle Holt. Det forsøger NNF, der organiserer medlemmer inden for slagteri, mejeri og bagværksproduktion, at efterleve. NNF bliver i undersøgelsen fremhævet som et af de forbund, hvor det står sløjest til med ligestillingen. Forbundet har 34 procent kvindelige medlemmer, men ingen kvinder i ledelsen og kun omkring 15 procent kvinder i hovedbestyrelsen. »Vi vil meget gerne rekruttere flere kvinder som tillidsrepræsentanter, der er det første skridt ind i fagligt arbejde«, siger Kurt Jakobsen, næstformand i NNF. Derfor har forbundet tilrettelagt de første grundkurser for fagligt arbejde, så de ikke tager tid fra privatlivet. Og han lægger vægt på, at det faglige arbejde er en karriere – ikke bare noget, man lige påtager sig ud over det sædvanlige arbejde. Men Kurt Jakobsen erkender også, at der er lang vej igen for at få kvinderne til tops. »Foreløbig har vi fået et generationsskifte i ledelsen, så vi nu ’kun er unge mænd på under 50 år’«, siger han med en vis portion ironi. Vigtig uddannelse Projektleder Helle Holt forklarer, at ligestillingsproblemet er særlig markant i NNF, fordi medlemmerne ofte arbejder på produktionsvirksomheder med en mere traditionel kønsfordeling på selve arbejdspladsen end på virksomheder med højtuddannede medarbejdere. »På den måde hænger ligestilling og uddannelsesniveau sammen«, siger hun. Ligestillingsspørgsmålet bekymrer også Dennis Kristensen, der som formand for fagforbundet FOA står i spidsen for et forbund med 88 procent kvindelige medlemmer inden for servicefag. »Det er vigtigt, at forbundets beslutningstagere afspejler medlemmerne, så medlemmerne kan identificere sig med deres fagforening«, siger han. Dennis Kristensen har kvinder blandt sig i ledelsen, men erkender, at det langtfra ser optimalt ud endnu – målet er, at FOA skal have 88 procent kvinder på poster fra tillidsrepræsentanter til toppen. »Jeg håber, at medlemmerne stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor mænd skal vælges til at stå i spidsen for et forbund med så mange kvinder. Det gælder også min egen post«, siger han. Undersøgelsen fra SFI peger på, at kvinder har brug for en direkte opfordring for at stille op til faglige poster – enten på arbejdspladsen eller i fagbevægelsens system. Hos Teknikernes Landsforening (TL) har et særligt ligestillingsudvalg med det ene formål at rekruttere kvinder været en succes.